Hvad er SEO?

Hvad er SEO? En simpel og overordnet introduktion til SEO

SEO dækker over en lang række tiltag, der hjælper din hjemmeside med at blive mere synlig i søgninger på søgemaskiner, som Google, Bing og lignende. Her giver vi dig en kort og overordnet introduktion til, hvad SEO er, og hvordan søgemaskineoptimering kan forbedre din hjemmesides online tilstedeværelse.

Hvad står SEO for?

SEO står for "Search Engine Optimization", hvilket på dansk er søgemaskineoptimering. Det handler om at tilpasse din hjemmeside, så den bliver let for søgemaskiner at finde og vurdere. Arbejdet med SEO indebærer både optimering af indhold og struktur samt opbygning af troværdighed udefra.

Grundlæggende går SEO ud på at skabe en brugervenlig oplevelse for dine besøgende med relevant indhold, der også anerkendes af søgemaskinerne.

Hvad er SEO?

Når man spørger "Hvad er SEO?", tales der om hele processen med at gøre din hjemmeside mere tilgængelig og relevant for både besøgende og søgemaskiner.

SEO involverer en række tiltag, der samlet bidrager til en bedre placering i søgeresultaterne. Det drejer sig både om tekniske tiltag, eksterne tiltag og om indholdet på din hjemmeside. Det fælles mål med disse tiltag er at formidle det rigtige indhold på en måde, der hjælper de søgende med at finde de informationer, der efterspørges.

Bag om SEO

SEO handler ikke kun om det der er synligt for øjet. Det omfatter også hvordan søgemaskinernes robotter ser din hjemmeside. Søgemaskinernes systemer gennemgår dine sider, analyserer tekst, billeder, links og den overordnede struktur for at forstå hvad din side handler om.

Med en velfungerende SEO-strategi optimeres alle disse elementer så både søgemaskiner og besøgende hurtigt kan finde og forstå indholdet. På den måde sikrer du at din hjemmeside formidler budskabet klart og præcist. Man skal huske at SEO er en vedvarende proces der kræver løbende optimering. Sådan sikrer du at indholdet forbliver relevant og aktivt.

Hvorfor er SEO vigtigt?

En optimeret hjemmeside er nemmere at finde, når nogen søger efter det, du tilbyder. SEO er derfor yderst effektivt til at tiltrække flere besøgende og øge den samlede online synlighed på lang sigt. En god placering i søgeresultaterne betyder mere organisk trafik, hvilket kan bidrage til vækst for din virksomhed. Samtidig forbedres brugeroplevelsen, når siden er struktureret og overskuelig.

Søgemaskineoptimering i bevægelse

Resultaterne for din søgemaskineoptimering kan oftest først reelt måles 2–3 måneder efter optimeringen, da søgemaskinerne skal bruge tid til at vurdere og sammenligne din side med tilsvarende konkurrenters. Herefter vil søgemaskinerne tildele dig en placering på de relevante søgeord. Denne placering er i konstant bevægelse, da din side vurderes løbende af søgemaskinerne, samtidig med at der konkurreres om placeringerne.

Hvis du ønsker mere trafik til dine sider med det samme, kan man ved siden af din søgemaskineoptimering have betalte annoncer. Ved at have Google annoncer kommer dine sider øverst i søgeresultaterne fra dag ét. Vi anbefaler dog altid at lave SEO sideløbende, så du på sigt ikke er afhængig af dine betalte annoncer, men derimod tiltrækker organisk trafik med søgemaskineoptimering.

En anden god løsning for tiltrækning af besøgende er annoncering på sociale medier. Her har du mulighed for at ramme en målgruppe, der ikke direkte søger efter dine ydelser. Men derimod har de interesse i at blive kunder hos dig.

SEO er mere end søgeord

Mange forbinder SEO med valget af de rigtige søgeord men det er kun én del af en større mængde tiltag. En helhedsorienteret strategi omfatter flere aspekter som tilsammen styrker din online tilstedeværelse. Eksempler herpå er:

  • Teknisk optimering: Hurtig indlæsning, korrekt opsætning og mobilvenligt design.

  • Indholdsudvikling: Værdifuldt og relevant materiale der engagerer.

  • Brugeroplevelse: Klar navigation, overskuelig struktur og opbygning.

  • Linkbuilding: Naturlige henvisninger fra troværdige kilder.

Overvej at få hjælp til SEO

Det kan være en fordel at få professionel hjælp, når du ønsker at løfte din hjemmesides SEO. En SEO specialist kan identificere muligheder og udfordringer, så du opnår en tilpasset strategi der imødekommer både brugernes behov og de krav søgemaskinerne stiller.

En samlet anbefaling: Hold løbende øje med din online tilstedeværelse og markedets tendenser, så dine konkurrenter ikke indhenter dig.

Ønsker du hjælp til søgemaskineoptimering og at få maksimalt ud af dit marketingbudget er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe. Vi tilbyder både konsulenttimer og den komplette SEO-strategi, så du kan nå toppen af søgeresultaterne. Læs mere om vores SEO-løsning her.

Vi håber, at denne artikel har givet dig et klart svar på spørgsmålet "Hvad er SEO?" Har du flere spørgsmål om SEO er du velkommen til at kontakte os. Vi er altid klar på en snak.

"Jeg sikrer en effektiv online markedsføring ved at balancere SEO og Google Ads. Gennem søgeordsanalyse og løbende optimering øger jeg jeres synlighed og skaber varige resultater."

– Sebastian Christensen –

Følg Nisted Bruun via CREATEus